Familieretshuset og Familierådgivningen

Som udgangspunkt foreskriver loven, at der er fælles forældremyndighed imellem forældre.

Hvis i har fælles forældremyndighed er i fælles om alle overordnede beslutninger vedrørende barnet, f.eks. vedrørende skolevalg, udstedelse af pas, valg af navn mm. I er også fælles om at drage ansvar for barnet. Når man har del i forældremyndigheden, så er man også barnets værge og har dermed ret til indsigt i barnets økonomi og formue.

Hvis barnet er født efter 1. oktober 2007, så har i fælles forældremyndighed, når én ud af disse kriterier er opfyldt,

• I var gift med hinanden, da barnet blev født eller blev gift senere
• I var separeret, da barnet blev født, og faren i den forbindelse anerkendte faderskabet eller blev dømt til at være far i en faderskabssag ved retten
• I underskrev en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født
• I var gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, før barnet blev født
• I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til Familieretshuset
• I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder før barnet blev født, og faren i den forbindelse anerkendte faderskabet eller blev dømt til at være far i en faderskabssag ved retten

Når man er bopælsforælder, er man også registreret med barnets juridiske bopælsadresse. Dette vil fremgå af CPR-registret. Som bopælsforælder er man berettiget til at træffe almindelige og sædvanlige beslutninger for barnet, f.eks. hvor barnet skal gå i institution og hvilke fritidsinteresser, barnet skal have. Som bopælsforælder, kan man også frit flytte barnets adresse i tilfælde af en flytning et andet sted inden for landets grænser. Man skal dog være opmærksom på, at loven foreskriver en 6 ugers varslingspligt til den anden forælder.

Man kan som bopælsforælder ikke flytte til udlandet uden den anden forælders samtykke.

Delt bopæl over barnet er et relativt nyt fænomen og blev indført i april 2019. Barnet kan have delt bopæl mellem sine forældre, såfremt forældrene er enige om det. Det kræver altså en aftale imellem forældrene, som i kan vælge at få registreret i CPR-registret. Aftalen kan i vælge at indsende til Familieretshuset, som vil forestå registreringen. Det er dog ikke et krav.

I behøver ikke at have en deleordning eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.

Aftalen kan bringes til ophør af begge forældre på ethvert tidspunkt.

En samværsordning mellem et barn og en samværsforælder, kan forældre frit aftale imellem sig. Såfremt der ikke er enighed om samværet, kan man som samværsforælder anlægge en samværssag i Familieretshuset. Familieretshuset vil hjælpe jer med at indgå en aftale, der er bedst for jeres barn. Hvis ikke i kan blive enige om et samvær i Familieretshuset, kan der træffes afgørelse om samværet. Såfremt Familieretshuset ikke kan træffe en afgørelse om samvær på baggrund af aktuelle risikofaktorer eller uenighed, så skal jeres sag indbringes for retten. Det er dermed op til domstolene at træffe endelig afgørelse om samvær.

Samværsretten er en individuel bedømmelse og adskiller sig fra barn til barn. En tommelfingerregel er, at barnet har ret til samværsovernatninger ud fra barnets alder, så hvis barnet er 2 år, vil et almindeligt velfungerende barn, der trives og har god kontakt til begge sine forælder, have ret til to overnatninger. Et samvær er ikke statisk og skal i løbet af barnets levealder tages op til genvurdering.

Loven foreskriver barnets ret til begge sine forældre. Forældrene skal derudover i fællesskab sørge for, at barnet har kontakt til begge sine forældre.

Begge forældre har ligeledes et fælles transportansvar i forbindelse med samværet.