Skærpet underretningspligt: Hvem har pligt til at reagere – og hvornår?


28-04-2026 | Børneretskontoret v. Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm
Skærpet underretningspligt gælder for fagpersoner, der gennem deres arbejde har tæt kontakt med børn og unge, f.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Pligten betyder, at der skal reageres ved begrundet bekymring for et barns trivsel eller udvikling. Mistanke eller bekymring kan være tilstrækkeligt til at underrette kommunen.

Hvad er skærpet underretningspligt?

Den skærpede underretningspligt indebærer, at bestemte fagpersoner har en særlig og mere vidtgående pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Pligten følger af barnets lovgivning og adskiller sig fra den almindelige underretningspligt ved at være strengere og mere forpligtende.

Hvem er omfattet af den skærpede underretningspligt?

Den skærpede underretningspligt omfatter fagpersoner, der gennem deres arbejde har professionel kontakt med børn og unge.

Det gælder blandt andet:
  • Ansatte i skoler
  • Ansatte i daginstitutioner
  • Sundhedspersonale
  • Pædagoger
  • Lærere
  • Socialrådgivere
  • Politi


For disse personer gælder pligten som led i deres ansættelse og kan ikke fraviges af interne retningslinjer eller ledelsesmæssige beslutninger.

Hvornår indtræder underretningspligten?

Pligten indtræder, når den fagperson, der er omfattet, får kendskab til eller begrundet mistanke om, at et barn eller en ung lever under forhold, der kan bringe barnets sundhed eller udvikling i fare.

Der kræves ikke sikker viden eller dokumentation for omsorgssvigt eller overgreb. Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en reel og saglig bekymring.

Hvad skal der underrettes om?

Der skal underrettes ved:
  • Mistanke om fysisk omsorgssvigt
  • Mistanke om psykisk omsorgssvigt
  • Vold
  • Seksuelle overgreb
  • Alvorlige sociale problemer
  • Misbrug i hjemmet
  • Andre forhold, som kan have negativ betydning for barnets trivsel og udvikling
Også gentagne bekymringer eller et mønster af forhold kan udløse underretningspligt.

Hvordan skal en underretning ske?

En underretning skal sendes til barnets bopælskommune og bør være skriftlig.

Underretningen skal beskrive de konkrete observationer og forhold, der giver anledning til bekymring. Det er ikke fagpersonens opgave at foretage en egentlig vurdering af barnets behov for støtte, men alene at videreformidle bekymringen til kommunen, som herefter har ansvaret for den videre sagsbehandling.

Forholdet til tavshedspligt

Den skærpede underretningspligt går forud for tavshedspligten. Fagpersoner har derfor pligt til at underrette kommunen, hvis der opstår bekymring for et barns trivsel eller sikkerhed, også selv om oplysningerne normalt er omfattet af fortrolighed. Formålet er at sikre, at nødvendige oplysninger kan videregives, når det handler om at beskytte barnet. Det er dog vigtigt, at der kun videregives oplysninger, som er relevante for underretningen og for vurderingen af barnets situation. På den måde afvejes hensynet til barnets behov for hjælp med hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Konsekvenser ved manglende underretning

Manglende opfyldelse af den skærpede underretningspligt kan få alvorlige konsekvenser. Hvis en fagperson undlader at underrette kommunen om bekymring for et barns trivsel eller sikkerhed, kan det føre til ansættelsesretlige sanktioner som advarsler, tjenstlige samtaler eller i alvorlige tilfælde afskedigelse. I nogle situationer kan manglende underretning også få strafferetlige følger, hvis forsømmelsen vurderes at have haft betydning for barnets situation. Myndigheder og arbejdsgivere betragter derfor pligten som en vigtig del af det professionelle ansvar. Formålet med reglerne er at sikre, at børn og unge i udsatte eller bekymrende situationer får den hjælp og støtte, de har behov for så tidligt som muligt.

Skærpet og almindelig underretningspligt

Skærpet og almindelig underretningspligt dækker over to forskellige former for ansvar, når et barn kan være i alvorlig fare. Alle borgere har en almindelig underretningspligt. Det betyder, at man skal reagere og kontakte kommunen, hvis man får kendskab til forhold, der kan true et barns trivsel eller sikkerhed.

Den skærpede underretningspligt omfatter bestemte faggrupper, herunder lærere, pædagoger og sundhedspersonale. Her er tærsklen for at underrette lavere. Det er nok med en bekymring - der kræves ikke sikker viden eller beviser. Fagpersoner må derfor ikke undlade at underrette med henvisning til tvivl eller usikkerhed.

Juridisk rådgivning ved spørgsmål om underretningspligt

Reglerne om skærpet underretningspligt kan i praksis give anledning til tvivl, særligt i situationer hvor det er uklart, om bekymringen for et barn er tilstrækkelig til at udløse en underretning. I sådanne grænsetilfælde kan juridisk rådgivning være en hjælp til at afklare, hvornår pligten indtræder, og hvilke forhold der bør indgå i vurderingen. Rådgivning kan også bidrage til at sikre, at en underretning bliver formuleret korrekt og indeholder de nødvendige oplysninger, så kommunen kan vurdere sagen på et oplyst grundlag. Hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm kan der ydes juridisk rådgivning om reglerne, vurdering af konkrete situationer og vejledning om korrekt håndtering af underretningspligten.

Advokatfirma klar til at rådgive

Hvis I har brug for hjælp til at finde den bedste løsning i jeres situation, er vi som advokatfirma klar til at rådgive og bistå jer gennem hele processen.

Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne her